Menu

SENSATION.: ODDER IGF BESEJREDE 4-DOBBELTE MESTRE FRA KIRGISISTAN

image Startopstillingerne, ODDER IGF FODBOLD vs FC ALYA (Kirgisistan)
OIGF PRESSE (M.Toft)
21. februar 2018 kl. 08:57
STOR BEDRIFT AF DET UNGE HOLD

 

FLOT SKALP TIL HISTORIEBØGERNE
Det var ikke hvem som helst Odder IGF Fodbold besejrede tirsdag eftermiddag på Antalya Emir stadion i Alanya Tyrkiet!
Odder IGF Fodbold testede formen mod de 4-dobbelte og Champion League deltagere fra FC ALYA og sejrede 3-1.
FC ALYA, der til dagen havde 4 landsholdspillere i startopstillingen, bl.a. holdets topscorer fra Gambia, fik mere modstand end de nok havde forventet!

Efter en lidt famlende start de første minutter, var det hurtigt det unge Odder IGF hold der satte tempo og spil.
Godt styret af krumtappen Nikolaj Nielsen, stod Odder rigtig godt i kæderne.
At Odder, med en gennemsnitsalder på bare 21,7 år kunne tilføje en god portion fysik, sammenholdt med et godt tempo, kom overraskende for Kirgiserne, der gang på gang kom på mellemhånd.

ODDER TIDLIGT FORAN
At Odder havde et lille overtag i spil og chancer fra kampens start, medførte da også, da Odder IGF fik en friløber, hvor Jeppe Gjørlev Pedersen blev pareret med et flot redning fra FC ALYA målmanden!
Bolden endte kort efter hos Odders Kristian Gertsen der perfekt smækkede bolden ind i hovedet på Martin "Marvin" Laursen, der kvitterede med at hovedstøde bolden i mål ved nærmeste stolpe.

Målet gav Odder tro på, at vi kunne levere en artig sensation, og den tro skulle blive styrket senere.
For efter cirka en halv times smil, kom Odder på 2-0 ved Malte Boesen!
Et klassemål, bygget op fra back over midtbane, krydret med en finurlighed, inden Boesen  i flot stil afdriblede FC ALYA's målmand og sendte bolden i mål til 2-0 til Odder! FC ALYA i chok!

HØJ MORAL I OMSTILLING
Jeg er meget tilfreds med kampen, selvfølgelig, mente cheftræner Bent Christensen efter kampen.
Nu ligger jeg ikke så meget i resultatet, men det jeg så - og det var fint i dag mod et hold vi matchede rigtig godt.
Cheftræneren kunne blandt bemærke, at forsvarskæden virkede stabil. Der kom ikke mange rum bag Odder's backs. Var det i grunden her at en af nøglerne lå til Odders flotte resultat!
I det hele taget, kunne Deres udsendte konstatere, at der var en høj moral på Odderholdet. Man bakkede hinanden flot op, og løb mange meter, når et opspil blev brudt eller en aflevering havde forkert adresse.
Imponerede var det at se, at de 4-dobbelte mestre, IKKE kunne nedspille Odder på fysik og nærkampe.
Odder havde et formiddagspas i benene, men det var ikke til at se.

MÅLMANDS TEST GAV INGEN AFKLARING
Odder havde 2 målmænd i spil, Michael Ravn i 1.halvleg, og stortalentet Peter Flyvholm Jørgensen i 2.halvleg.
Begge målmænd stod uden fejl, og udviste igennem hele kampen med sikre indgreb og ikke mindst igangsætning af spil!
Begge d'herrer fortjener ros for en stabil indsats, der smittede af på bagkæden.

ODDER TAKTISK OVERLEGEN
Ja, hvad skal man lige sige ?
Nok er kvaliteten på Asiatisk og europæisk fodbold til europæisk fordel. 
Men at Odder i 2.halvleg alligevel kunne være klasse over de mange dobbelte Kirgisiske mestre var alligevel overraskende.
Odder stod rigtig godt i alle kæder og efter føringsmål i 1.halvleg, var defensiven upåklagelig, og viljen til at ville, var en stor fornøjelse at overvære!

Det er tidligt endnu til at konstatere hvor vi står, men kampen er et godt udgangspunkt at bygge på, sluttede Bent Christensen efter kampen, med en lidt skrap bemærkning om, at nu må sejren ikke være en sovepude, for så er det jo ligemeget! Så sandt, så sandt!!

Kampen blev flyttet til bane 4, da regn det seneste døgn gjorde, at officials måtte ty til at flytte en af de programsatte kampe.

SKIFTENDE KVALITET I SIGNAL - DOGME OPTAGELSE
Baneflytningen gjorde det også vanskeligt at filme en god fodboldkamp i kassen.
Deres udsendte blev forflyttet til et vakkelvornt stativ af den slags, det danske arbejdstilsyn nok ikke havde fundet egnet til en velvoksen mand med nogle kilo for meget!
Uden stativ/kasket og i højden på gyngende som Samsø-færgen i storm, var grunden lagt til optagelse af kampen, som du kan følge på nedenstående link!

Hvad der ikke var gyngende i dag var Odder spil. Med endnu et mål af Martin "Marvin" Laursen slog Odder sejren fast, inden FC ALYA fik en trøster til 3-1 i Odder favør.

STOR ROS FRA KIRGISISK TRÆNER
Er i fra Danmark, og så kun 2.division, sagde en lettere rystet assistent træner efter kampen.
På spørgsmål om, dette var holdet der havde vundet 4 mesterskaber indenfor de seneste 5 sæsoner, var svaret ja!
Vi vandt ikke i forrige sæson, og vi er i gang med at bygge et nyt hold op, derfor er vi her i Tyrkiet!
I sidste sæson vandt vi 19 af 24 kampe i den bedste liga i Kirgisistan, og nåede 4 runde i Champions League, lød svaret fra assistenttræneren.
En venlig mand der sluttede med ordene.: "Det var jo jer der skulle havde spillet i vores champions League", "vi mødte det bedste hold i lang tid", sluttede den venlige assistenttræner med et smil! 

UKRAINSK STORHOLD VENTER
Med sensationssejren til Odder, venter det Ukrainske storhold FC OBOLON så torsdag eftermiddag.
FC OBOLON er en storsatsende Ukrainsk klub, eget af Europas største bryggeri, målt i enheder.
Direktøren herfra, er storsponsor i klubben, heraf navnet. Direktøren i FC OBOLON er sjovt nok direktøren for bryggeriet. Læs mere i optakten i morgen torsdag.

Lige nu er der grund til at rose ODDER IGF FODBOLD når der er grund til at rose. 
ODDER IGF FODBOLD leverede det måske, - på papiret, flotteste træningsresultat nogensinde.
Nu er det op til hele truppen at bygge videre på succesoplevelsen, når der formentlig venter svær modstand mod FC OBOLON.
I håbet om, at kampen bliver spillet på Centre Emir Stadion (ses i baggrunden på optagelsen), venter der Odder endnu en eksotisk oplevelse i et særdeles succesfyldt ophold i det Tyrkiske!

OIGF PRESSE
oigf-presse@sport.dk
(Morten Toft)

 

Se kampen ODDER IGF vs FC ALYA her

 

Luk