Menu

MARKANT MÅLSCORER TIL ODDER

image
18. juli 2020 kl. 10:29
Johansen tilbage i "den blå" trøje

MARKANT ANGRIBER TILBAGE TIL ODDER

- De indviede kender ham som Odder-angriberen der bragte Odder foran 1-0 mod Aab på Aalborg stadion i Pokalturneringen, efter bare 50 sekunders spil.
Andre kender ham som tidligere offensiv fodboldspiller i Odder.
Nu kan vi alle lære ham at kende som den nye angriber i Odder.

NAVNET ER....
- Nicolai Johansen.
Nicolai Johansen er nemlig tilbage hos "De Blå" efter godt 6 års fravær, og han husker indledningsvis godt målet i Aalborg.
- "Ja, det måske karrierens højdepunkt" indleder Nicolai Johansen.
- "Jeg husker som var det i går. At bringe os foran 1-0 og der er under et minut spillet mod et superligahold, - det er stort", resonerer Nicolai Johansen.

I det hele taget er det en positiv fodboldspiller der var i "studiet" her til morgen.
- " Jeg glæder mig til at komme i gang i Odder igen. Jeg har kun gode minder fra sidst jeg var her. Jeg har stadig gode relationer til såvel spillere som trænere, så jeg glæder mig virkelig til at komme i gang med fodbolden igen".

MAND MED MÅL
Nicolai Johansen spillede i en periode på godt halvandet år i Odder inden turen gik til topholdet i 2.division, Brabrand IF.
I 2012-14 bombede den offensive spiller 18 mål ind for Odder, og var med da Odder fik division status.
Efter en periode hos Brabrand, Middelfart og senest ambitiøse Silkeborg KFUM, er Nicolai tilbage i Odder.

KOMMER MED ERFARING
? Hvad kan du tilføre Odder.
- " En bunke erfaring efter godt 150 divisionskampe", fastslår Nicolai Johansen.
- Jeg kommer til et ungt Odderhold med masser af egne talenter. Så jeg skal være en spiller man kan læne sig op af, - og den rolle er jeg klar til, supplerer Johansen.
- Jeg mener der er et kæmpe potentiale i Odderholdet. Og det skal vi erfarne spillere støtte i den videre udvikling.

? Du kender træneren
- "Ja, jeg har spillet i Middelfart under Carsten Hemmingsen, og jeg vil sige han er det rette mand til at få det bedste ud af holdet.
- I Middelfart formåede Carsten at få den bedste udgave af mig selv. En taktisk dygtig træner med kanter, griner Nicolai Johansen.
- Og så kender jeg Kenneth Kristensen (ass.træner) fra både Odder, men også tiden i Brabrand. De er et stærkt team for Odder der skal præstere efter sommer!
- Da jeg var her sidst var der vel ingen Odderspillere på holdet.
Nu kommer jeg tilbage til et talentfuld hold med mange unge Odderspillere af egen avl, en udfordring jeg glæder mig til, tilføjer Nicolai Johansen.

? Hvad er dine forcer som fodboldspiller
- ahh, Min styrke ligger i det tekniske, og så det at jeg altid har kunnet lave mål. Det regner jeg da med at fortsætte, smiler angriberen.
- Det, at blive en del af en ny Odder generation glæder jeg mig til.
Mine mange divisionskampe skal gerne kunne omsættes til, at de mange unge hæver niveau, det vil jeg i hvert fald en ambition understreger Nicolai Johansen
Jeg kender jo Frank Pedersen (sportsudvalg) særdeles godt. Han hjalp jo også min bror Kasper Johansen til Holstein Kiel, så jeg har gode relationer til Frank og hele teamet omkring Odder IGF..

HELT PRIVAT - IKKE RIGTIG VOKSEN
Under vores samtale kommer det frem, at Nicolai Johansen er et rigtig familiemenneske.
- "Jo jo. Jeg er jo en gift mand med 2 børn, og vi er i det hele taget en tæt familie, siger den nye Odder spiller.
- Når du nu spørger om mine interesser er svaret, familie og fodbold, sådan er det!
Spiller jeg ikke fodbold, tager jeg gerne på stadion og ser bold.
- Ellers må der gerne være gang i grillen med en hjemmelavet burger og en pepsi max som drink, - gerne i selskab med familie og gode venner....
Jeg er ikke rigtig blevet voksen nok til rødvin og den slags, griner Nicolai Johansen.
Musikken er god gedigen popmusik og lidt R'n'B.
Er jeg på vej til kamp, får den lidt mere på volumen og guitaren. Nu er der tid til lidt ferie, og så fodbold igen - og jeg glæder mig, slutter 28-årige Nicolai Johansen.

NYE I TRUPPEN.
Angriberen Nicolai Johansen er tilbage i Odder, i øvrigt sammen med midtbanespilleren Lasse Tougaard.
Det begynder at ligne et meget spændende Odderhold, der åbner turneringen igen om præcis en måned, når Odder IGF gæster Kolding.
Nuvel, der kan ske meget endnu - og ODDER FODBOLD MEDIA har fingeren på pulsen og "breaker" hvis nyt skulle ske.
Sæsondebut på hjemmebane er den 22.august med kick-off klokken 14:00, når der åbnes på Spektrum Park mod Viby IF.

Herfra et STORT VELKOMMEN til Nicolai Johansen tilbage hos "The Blues" i Odder. Vi glæder os alle .....

LÆS MERE HER

af
ODDER FODBOLD MEDIA
oigf-presse@sport.dk
ansv.red.: Morten Toft, oigf-mt@sport.dk

Luk