Menu

INFORMATION vedr. Indmeldelse og Udmeldelse i Odder IGF Fodbold

Inden du indmelder dig anbefaler vi, at du først tager kontakt til en af ​​trænerne for det hold/den årgang du ønsker at spille på. Du finder kontaktoplysninger her på hjemmesiden under fanerne ´BØRN´, ´UNGDOM´ og ´SENIOR´.

Aftal med træneren hvornår du kan komme til prøvetræning og hvad du/de forventer. Efter et par prøvetræninger skal du indmelde dig her på siden.

Indmeldelse

Vælg din årgang/afdeling på listen til højre på denne side.

Har du spillet tidligere, kan du logge på med dit ”DBU Login”, hvis ikke, så skal du først oprette et ”DBU Login”. Senere kan du altid rette dine personlige oplysninger (adresse, mobil, mail, mm.) på ”mitDBU”. Det er vigtigt at du løbende ajourfører dine personlige oplysninger, så klubben og træneren altid kan komme i kontakt med dig.

Hvis du tidligere har spillet for en anden klub, er det vigtigt, at du angiver klubbens navn. Dette spillercertifikat skal i så fald overføres til Odder IGF Fodbold, inden du kan spille turneringskampe.

Betaling/kontingent

Ved indmeldelse skal du betale kontingent for indeværende halvår med dit betalingskort. Samtidig tilmelder du dit betalingskort til en abonnementsordning. Det betyder, at kontingenter automatisk trækkes på dit betalingskort.

Næste gang du skal betale kontingent, modtager du en mail, hvor du informeres om, at klubben vil hæve kontingent fra dit betalingskort. Du har maks. 5 dage til at reagere, hvis du ikke ønsker at betale kontingent. Det er dit eget ansvar, at klubben har din rigtige mail.

Er det sikkert?

Ja, dine kortoplysninger modtager hverken Odder IGF Fodbold eller DBU. De behandles fortroligt og sikkert af QuickPay og Nets, der står bag betalingsløsningerne.

Kan jeg undgå betaling?

Nej, Bestyrelsen har besluttet, at alle medlemmer betaler via abonnementsordning. Det valg er truffet for at minimere den tid, man ellers skal bruge på at rykke medlemmer for betalinger. Husk på, at Klubben fungerer ved hjælp af frivillige folk, der arbejder for din klub i deres fritid. Derfor tilstræbes nem og effektiv administration.

Hvad hvis jeg får et nyt betalingskort?

Hvis du får nyt betalingskort, eller gerne vil skifte til et andet, kan du gøre det ved at logge ind på mitDBU - under menupunktet ´mine abonnementer´.

Hvis du ikke når at rette det selv, og dit kreditkort ikke længere er gyldigt, vil du modtage en mail med et betalingslink, hvor du så betaler med dette nye kort, som samtidig tilmeldes automatisk abonnementsordningen.

Udmeldelse

Du kan udmelde dig løbende, men du skal betale kontingent for det halvår, hvori du melder dig ud. Du skal derfor udmelde dig inden den 1. januar eller inden den 1. juli, hvis du ikke ønsker at betale kontingent for henholdsvis Forårs- eller Efterårs-sæson.

Du udmelder dig via hjemmesiden under Fanen ´BLIV MEDLEM´ og ´ANMOD OM UDMELDELSE´. Så sørger vi for, at du bliver udmeldt af klubben. Du kan ikke udmelde dig ved at sige det til din træner.

Det er vigtigt, at du inden udmeldelse har betalt eventuelt skyldigt kontingent. Vi kan ikke udlevere dit Spillercertifikat til en anden klub, førend vi har modtaget eventuelt skyldigt kontingent.

Hvis du udmelder dig rettidigt, trækkes der naturligvis ikke nogle penge fra dit betalingskort.

Kontakt

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte vores Medlems- og Kontingent-administrator Kirsten Eriksen Petersen på mail kontingentadm@odderfodbold.dk .

Der betales kontingent to gange om året (marts og september), som dækker henholdsvis perioden fra den 1. januar til den 30. juni (Forårs-sæson) og fra den 1. juli til den 31. december (Efterårs-sæson).

Ønsker du at spille Indendørsfodbold eller Futsal i Vintersæsonen, kan der blive opkrævet et særskilt kontingent fra U11 og opefter.

Kontingentsatser for 2023 kan du ser  her

Du kan ikke betale kontingent for mindre end et halvt år, dog gives der en rabat på 25% ved indmeldelse i MAJ / NOVEMBER og 50% ved indmeldelse i JUNI / DECEMBER.

Ved indmeldelse skal du vælge din årgang i kolonnen til højre på denne side:

Luk