Menu

U/19 ODDER IGF "undgik" FC BARCELONA & CHELSEA

image Odder havnede i gruppe D
oigf-presse@sport.dk (Morten Toft)
07. marts 2018 kl. 22:11
Odders talentfulde U/19 skal måle sig med de bedste i verden

 

ODDER "UNDGIK" FC BARCELONA OG CHELSEA ! .. ...

- mange Odder Spillere i U/19 talenttruppen sad givetvis fastgroet foran skærmen, da der her til aften på bedste VM-lodtrækning-vis blev trukket lod til den verdenskendte fodboldturnering MIC-football tournament i Spanien!
Odder IGF Fodbold deltager med klubbens talentfulde U/19 hold!

VERDENS BEDSTE U/19 MØDES
Og det er cremen af verdens bedste U/19 talent hold der mødes i påsken, når det går løs i 14 grupper af 4 hold, seedet efter resultater!
Odder IGF FODBOLD U/19 var flot placeret i seednings pulje 2 da lodtrækningen gik i luften, og kunne derved trække de fleste af de store hold i Europa og resten af verden!
Og ja, det er de helt store der er med.
Fra Spanien, Italien, England, Tyskland, Rusland, Brasilien - ja hele verden deltager holdene i den prestigefyldte turnering, hvor Odder IGF nu skal op mod de allerbedste!
Hvordan kan det nu lade sig gøre, at "lille" østjyske Odder kan spise skeer med de allerstørste fra verdens største byer, når Odder blot har prædikatet "Danmarks største landsby" !?

STOLT TRÆNERTEAM
Lige før lodtrækningen fik jeg en god snak med træner Jan Hansen, der sammen med sit trænerteam står i spidsen for det lokale talenthold!
Jamen, det er da også lidt vildt, at vi er udtaget til at deltage i MIC-Cup i Spanien, indleder Jan Hansen med stolthed i stemmen!
Det er ikke bare sådan at vi melder os til og så er den hjemme. Man skal have præsteret i andre turneringer, og først derefter bliver det vurderet om vi er gode nok, fortsætter Jan Hansen!
"Hvordan har vi kvalificeret os"?
Ganske enkelt ved at vinde alt hvad vi har deltaget i de sidste par år!
Sidste år deltog vi i Amsterdam Cup og vandt rup og stub, 7 kampe 7 sejre, så det er selvfølgelig en del af forklaringen, siger Odder-træneren!
Nu vil vi gerne måles med de bedste, så der venter os en fantastisk oplevelse!

SPILLERNE BYDER IND SELV
Det er ved at blive en sund tradition i Odder, at spillerne selv byder ind rent økonomisk for at kunne deltage i en turnering, der er dyr og eftertragtet!.

Odder's 2.divisionshold var et godt eksempel, da holdet selv lagde pengene for at kunne komme i træningslejr i Tyrkiet.
Hvad med U/19 drengene ?
Jan Hansen fortæller stolt, at også her følger man det gode eksempel.
Drengene har udvist en flot attitude og selv betalt over kr 3.000 for at være med, det er godt nok flot, siger Jan Hansen.
Forskellige tiltag, ekstra arbejde, nye sponsorer med mere, har alt i alt gjort, at fly, hotel, mad, turneringsgebyr alt i alt er på plads, det kan vi være stolte over.
Vi glæder os og får styrket sammenholdet inden det går løs i den hjemlige turnering, der tager 22 mand med til Spanien!
Vi skal gerne med hvor det sker, men vi skal også lige have overstået en landspokalkamp inden vi flyver sydpå.
På mandag den 27 Marts kl 19.30 skal vi på heden og møde Herning, og når vi kommer hjem står den på liga 1, slutter Jan Hansen!

LODTRÆKNINGEN
Kl 19.00 her til aften var der så LIVE lodtrækning online her på nettet, og Odder IGF "undgik" de helt store i indledende fase!
Ud af kuglerne kom Eupen (Belgien), CE Bescano (Spanien) og CE Berga (Spanien).
Spændende udfordringer for det unge hold, der altså skal i gruppespil i en turnering, hvor bl.a. MESSI og RONALDO tidligere fik deres gennembrud!

KRISTENSEN FORTRØSTNINGSFULD
Efter lodtrækningen fik vi hold i træner Kenneth Kristensen for en kort kommentar til lodtrækningen!
- ahh, Vi havde håbet på at trække et af de helt store hold til stævnet, så vi kunne måle os selv mod de ypperste U19 hold i Spanien, udtalte Kenneth Kristensen!
Med både FC Barcelona, Athletic Bilbao, Girona, Malaga og Atletico Madrid som deltagere i U19 rækken er vi ærgerlig over ikke at have trukket et af de hold. 
Der er også et spændende Brasiliansk hold samt Strasbourg fra Frankrig, som kunne være sjove at møde. 
Vi får i stedet fornøjelse af Belgiske KAS Eupen og to lokale spanske hold. Det er svært at sige noget om de lokale hold, da vi ikke har haft scouts ude i det område endnu, men KAS Eupen er et spændende hold, som vi glæder os meget til at måle os mod.

KAS EUPEN FREMTIDIG STORHOLD ?
Fodbold strukturen i Belgien blev for år tilbage ændret og strømlinet, så man fra det belgiske fodbold forbunds side gik ind og investerede en masse ressourcer i ungdomsfodbolden, og stillede en række krav til klubberne, fortsætter Kristensen!

Resultatet af dette ses idag, hvor det Belgiske landshold igen har fået et imponerende niveau, med top spillere i de helt store Europæiske klubber som f.eks. Man Utd, Man City og Chelsea.

KAS Eupen's senior hold spiller i Jupiler League, som er bedst liga i Belgien.
Deres U19 hold har vundet næst bedste U19 række i Belgien, hvilket vidner om høj kvalitet. 
Det bliver derfor en rigtig sjov og spændende oplevelse at måle sig med KAS Eupen og opleve forskellen på toppen af Belgisk og Dansk U19 fodbold. 
Alt I alt en spændende lodtrækning, hvor vi får mulighed for at møde forskellige fodbold kulturer, og vi har en ydmyg forhåbning om at vi kan levere nogle fodboldmæssige resultater samtidig med at vi får en stor fodboldoplevelse, slutter Kenneth Kristensen!

OIGF NEWS ER MED HVOR DET SKER
- Selvom vi ikke er direkte tilstede i Spanien, vil vi følge op med resultater og interviews fra holdets kampe.
ODDER IGF FODBOLD har de seneste uger for alvor mødt verdenshold! Først med seniorerne i Tyrkiet. Nu følger U/19 i Spanien, og snart skal et af klubbens bedste pigehold teste deres kunnen i en stor turnering i England!
Jo, der er oplevelser i at spille fodbold hos Odder IGF!

Følg med her på Facebook, men også vores velbesøgte Facebookside, og følg vores hold måle sig med eliten uden for landets grænser!

OIGF FODBOLD NEWS
oigf-presse@sport.dk
Morten Toft

Luk