Menu

ODDER ER I FINALEN

image Fest, stemning og pokalsejr på Spektrum Park
17. maj 2018 kl. 12:32

 

U/19 POKALSEMIFINALE

ODDER SENSATIONELT I FINALE
ODDER IGF vs AC HORSENS 7-6 e.str.

En smuk smuk forårsaften på Spektrum Park gik alt op i en højere enhed, da ODDER IGF FODBOLD U/19 leverede det de fleste troede umuligt.
Men de gjorde det, de håbefulde unge blå vikinger fra danmarks største landsby!
Modstanderen fra AC Horsens med divisions status kunne ikke spænde ben for Odder da det gjaldt, og Odder er nu kun 90 minutter fra at kunne hæve pokalen i den kommende finale!

AC STARTEDE BEDST
Fra kampens start blev der lagt et tungt pres mod Odders mål, og bolden dansede flere gange rundt i Odders straffesparkfelt, og i kampens hede også et stolpeskud fra "den gule fare" fra Horsens!
Odder stod og kæmpede godt i defensiven, og spillede sig til heldet. At vi "ville det her" var tydeligt for de mange fremmødte tilskuere!
Det var som om, at AC Horsens ventede for det afgørende mål, men efterhånden som tiden gik, blev det ellers flotte AC-kombinationsspil mere og mere krampagtigt, og Odder kom mere med i kampen!

MANGE TILSKUERE
Efter at have holdt "clean sheet" i 1.halvleg, var det et Odder hold der for alvor begyndte at tro på tingene!
Og da banens bedste spiller, AC Horsens nummer 14 Bleron Kolici i midten af 2.halvleg lod sig udskifte, forsvandt en del af farten i AC Horsens opspil og omstillinger.
Knap 200 tilskuere bakkede godt op om byens drenge, og skabte i det hele taget en flot kulisse om kampen. AC Horsens var mødt op med omkring 20 supportere, og de forsøgte også af bedste evne at støtte de gule!

ÅRETS FEMININE "BRØL"
Odder foretog igennem kampen en række udskiftninger, men et jubelbrøl skabt af et sammensurium af fnis, jubel, råben og skrigen kom i kampens 88'minut, da Jacob Bentzen kom på banen.
En stor gruppe af teenage piger plus de lidt ældre lige foran Deres udsendte's speakerrum, erobrede årets førsteplads for det bedste enkeltstående fnise-jubel da Jacob kom på banen! En rigtig god oplevelse!

KAMPEN I STRAFFESPARK - IMPONERENDE
I en yderst velspillet kamp, hvor kun målene manglede, fik vi i overflod af slagsen, da kampen måtte i straffespark.
Efter 93 minutters intens fodbold, skulle nerverne stå deres prøve, da kampens rigtig gode dommer eksekverede straffespark konkurrence om finalepladsen.

Og det var ikke bare mål der blev scoret fra pletten!
En ene efter det andet flotte spark blev - fra begge hold, sendt i nettet med stor sikkerhed!
Det var imponerede at skue en ekstra-ordinær god sparketeknik, der gjorde at kiosken bag målmændene blev sparket i stykker, og nettet blafrede de første 13 gange i streg på denne herlige aften!
Men, - ved det fjortende spark gik det galt!!

WULFF POKALHELT
I Danmark taler man meget om, om ulven skal have lov at gå frit omkring i naturen!
I Odder har vi vores helt egen "Wulff", og han er yderst velkommen på Spektrum's egen stykke natur lige foran tilskuerpladserne.
For med en fantastisk redning, sendte målmand med nummer 13, Mads Wulff Nøhr Rasmussen sig selv og holdkammeraterne i pokalfinalen, en fantastisk bedrift, der kan ses på video ved en senere lejlighed!

ODDER POKALFINALE KLAR !
For ODDER IGF FODBOLD som klub i almindelighed, men for drengene og ledere omkring holdet i særdeleshed, er det en flot bedrift at komme så langt. 
ODDER IGF FODBOLD har spillet sig i finalen mod en anden sensation, IF Lyseng!
Odder har lagt hold som AGF, Esbjerg, Viborg, Vejle, Silkeborg og andre storklubbers talentafdeling bag sig.
At så nogle særdeles arrogant trak sig langt hen i turneringen bør stå for deres regning, og kan ikke nedgradere den præstation Odder IGF Fodbolds U/19 leverede tirsdag aften på Spektrum Park!

TAK TIL OPBAKNING
Små 200 tilskuere blev et stykke tid efter kampen, og med musik til ShuBiDua's "Står på en Alpetop", blev der solgt fadøl og pølser i store mængder og fejrede spillerne og klubben. Drengene står lige nu på "Alpetoppen" - NYD DET!!
En STOR TAK til alle dem der trådte til i 12'time, og fik skabt et flot arrangement på Spektrum Park!
TAK til Birte og personalet fraSpektrum for samarbejdet denne smukke maj-aften!

ODDER IGF FODBOLD U/19 er i POKALFINALEN.
Odder IGF Fodbold er part i POKALFINALEN der spilles den 29 MAJ, på et endnu ikke udpeget stadion!

VI FØLGER OP!

Se interviews og sejrssang her.:

HER

Luk