Menu

FODBOLDSKOLE STOR SUCCES

image
MT via Dorthe Dencker
15. juli 2018 kl. 10:43

 

FODBOLDSKOLE STOR SUCCES TRODS TØRRE BANER & GANER!

Der var ekstra gang i vandflaskerne på banerne ved Spektrum Park, da Odder IGF Fodbold igen i år afholdte fodboldskole med stor succes!
Fra en skyfri og blå himmel strålede solen ned over de mange deltagere, og de kunne ses på fodbold underlaget på stadion!

Det varme vejr havde forvandlet græsbanerne rundt omkring på Spektrum Park til et gult tæppe omkring den enlige kunstige fodboldoase, kunstgræsbanen!

Alligevel blev der råbt, grinet og sparket bold til den store guldmedalje, da de dygtige trænere og ledere formidlede fodboldkunnen til 98 drenge og piger!
Så lige omkring 100 fodboldglade unge svedte, driblede, tacklede og hyggede sig på banerne. 
Nye venskaber spirende op af det gule underlag. 
Det er jo det som fodboldskolen også kan, at skabe nye kontakter og venskaber på tværs af alt - en dejlig sidegevinst!
Deltagerne kan nu se frem til en velfortjent sommerpause, inden den nye sæson starter op om 3 uger med ny kunnen, - på de forhåbentlig grønne fodboldbaner!

ODDER IGF FODBOLD takker alle deltagerne og trænerne.
Vi ses næste år på DBU Fodboldskole.

OIGF FODBOLD NEWS
via Dorthe Dencker (ref)
oigf-presse@sport.dk

Luk