Menu

ODDER SPILLER PÅ LANDSHOLDET

image
OIGF FODBOLD KOMMUNIKATION
15. september 2018 kl. 10:31
Første Odder-pige med Landsholdsdebut

 

ODDER MÅLMAND DEBUT PÅ LANDSHOLDET

ODDER IGF FODBOLD kan igen brøste sig af at have udviklet en fodboldspiller på det danske fodboldlandshold!
Denne gang er det på dame-siden, da Sofie Harrit Nielsen-Grøn fik debut i målet i venskabskampen ude på Eerikkilä Arena mod Finland!
I det daglige spiller Sofie i IF Lyseng ved Århus, men har altid været en "Blå pige", og med sin talentfulde bror, og målmand, Mathias Harrit Nielsen-Grøn i Odder IGF's 2.divisionstrup!

Odder IGF Fodbold har igennem tiderne fosteret flere landsholdspillere, her kan nævnes.:
- Hans Christian Nielsen (AGF)
- Kjeld Seneca Jensen (bla. AGF og BAYERN MÛNCHEN)
- Palle Sørensen (bl.a. AGF, AB, VIBORG)
- Simon Elbæk Jensen (Sønderjyske og AC Horsens)
- Jakob Kragh
- Mikkel Fristed Jensen
- Torjus Skajaa
- Mathias Jensen

men nu er det på det stærke køn's side, at Odder også kan være med!

EN STOLT STOREBROR
Sofie bare 15 år, nu på U/17 landsholdet, har en stolt storebror-målmand i Mathias!
Sofie har i lang tid sagt, at jeg har været hendes store idol/forbillede og lært hende alt hvad hun ved, men hvis vi nu skal finde et "rigtigt" idol, så må det nok Hope Solo, den amerikanske målmand - eller mig, siger Mathias med et skævt smil!
Sofie og jeg har set rigtig mange af hinandens kampe og trænet en del sammen før i tiden, og derfor har vi også snakket meget om målmands-spillet, angående fejl og gode situationer, måske hvad man skulle have gjort bedre osv, fortsætter Mathias!

SAXOFON SPILLENDE LANDSHOLDKEEPER
Sofie har stået på mål i godt 3 år, men ligesom sin bror en fortid "ude i marken".
Talentet er stort, og jeg gør hvad jeg kan for at presse hende, supplerer Mathias!
Sofie vil gøre rigtig meget for at nå helt til tops i fodboldens verden, og bruger meget tid på sin fodbold!
Jaa, hun træner meget, siger Mathias. 
Den har da også står på gymnastik, atletik og håndbold, ja og så Saxofon, men nu er det fodbolden der arbejdes på, siger målmands-storebror!

UDFORDRINGER I IF LYSENG
Som tidligere skrevet, har Odder IGF Fodbold udviklet mange landsholdspillere. 
Alle er naturligvis taget til større og store klubber for at udvikle talentet, og således også Sofie!
Hun spiller i Lyseng, træner med deres U18 DM og spillet for U16 Liga 1, der har hun spillet og trænet primært efter sommerferien. men har haft et 50/50 samarbejde med Odder og Lyseng i sæsonen før ferien, og sæsonen før det var det et 50/50 samarbejde med Odder og ASA, slutter Mathias Harrit Nielsen-Grøn.

VI VILLE SELVFØLGELIG GERNE,
- have haft et interview i kassen med hovedpersonen selv, men hun er undervejs fra Finland, så det må vente.
Herfra vil ODDER IGF FODBOLD blot ønske Sofie Harrit Nielsen-Grøn HJERTELIG TILLYKKE med landsholds-debuten, og rigtig god vind i sejlene fremover!

ODDER IGF KOMMUNIKATION
oigf-presse@sport.dk
Morten Toft
Billeder.: DBU

DEBUT FAKTA.:
Selvom Sofie måtte indkassere 3 kasser, der er positive tilbagemeldinger fra det findske, hvor SOFIE HARRIT GRØN fik sin velfortjente landsholdsdebut
Finland-Danmark 3-4 (2-1)
11' 1-0 Jessica So
14' 1-1 Cornelia Kramer
17' 2-1 Wilma Forsblom
50' 2-2 Rebekka Frost
53' 3-2 Vivi Vuorio
63' 3-3 Cornelia Kramer
86' 3-4 Sofie Hornemann
En målrig affære endte med en sejr til de hårdtkæmpende piger fra Danmark. 
Kampen bød på debut til keeper Sofie Nielsen-Grøn fra ODDER IGF FODBOLD.
Danmark er nu klar til EM kvalifikation i næste måned på hjemmebane i Ringkøbing og Skjern. 
Kampene spilles d. 15., 18. og 21. oktober, vi følger med hvordan det år den danske landsholdstjerne!

Luk