Menu

AGF & ODDER IGF MARKERER VENSKAB

image
ODDER IGF FODBOLD KOMMUNIKATION
18. juni 2019 kl. 21:15
AGF-marmorstenen blev sat op på Spektrum Park i Odder

 

AGF MANIFESTERER VENSKAB MED ODDER IGF FODBOLD

- Odder IGF og AGF har igennem mange år haft samarbejde som samarbejdsklubber på mindre eller større plan.
I lørdags blev venskabet og samarbejdet så slået i marmor, da AGF-stenen blev sat op på tribunen på Spektrum Park.

STEMNINGSFYLDT DAG
Nogle af fremtidens stjerner U10, havde varmet på stadion foran godt 120 medlevende tilskuere.
De unge fra Odder og AGF gav hinanden en god fodboldkamp som "storebror" fra Århus vandt med 4-3.
Herefter var det tid til afsløring af venskabs stenen, som er imponerende flot.
Odder IGF Fodbolds formand, Peter Lindberg Christensen fortalte i sin tale om venskabet, og gav eksempler på det gode forhold mellem klubberne, Senest understreget i "TOPCENTER SYD" som AGF har placeret i Odder.

Herefter var der 1 spiller fra hvert hold der fjernede forhænget for venskabs-stenen, til stor begejstring for de mange der så på.

På stenen med klubbernes logo slået ud i marmor, er der 4 plaketter der fortæller om 4 tidligere Odder-stjerner der gik hele vejen fra Odder IGF til AGF. Alle som divisionsspillere, enkelte endda landsholdspillere og få endda udenlands-professionelle.
På stenen er der dog stadig 2 tomme felter til morgendagens talenter og kommende stjerner fra Odder.
Ingen tvivl om at "De Blå" fra Danmarks største Landsby nok skal fylde pladserne ud og levere talent og stjerner til "De Hviieee" til AGF fra verdens mindste storby.
En god dag i venskabet og samarbejdets tegn!

- Se interview med Odder IGF Fodbolds formand, Peter Lindberg Christensen HER

af.:
ODDER IGF FODBOLD KOMMUNIKATION
oigf-presse@sport.dk
Morten Toft