Menu

ODDER TÆT PÅ AT SNYDE AKADEMIKERNE

image Der har isende koldt i snestormen på AB's anlæg, her er det udskiftningsspillerne Nihad Islamovic og Kristian ALvarez
oigf-mt@sport.dk
30. marts 2018 kl. 15:13

 

2.DIVISION

AB vs ODDER IGF 2-2
8: 0-1 Malthe Boesen (str)
24: 0-2 Marvin Laursen
44: 1-2 Selvmål (Joakim Momme retter skud af)
66: 2-2
Kampen bød på 6 gule og 1 rødt kort.
ca 350 tilskuere (inde og ude)

I det, man vist godt kan kalde en snestorm på efterbevilling, fik Odder IGF under meget svære forhold spillet sig til et flot point ude mod favoritterne fra AB.
Det, der skulle lugte lidt af forår på Gladsaxe Stadion, blev til vintersnue på en plastikbane i Bagsværd/Gladsaxe, AB's træningsanlæg!

ODDER FLOT FRA START
AB, eller Akademisk Boldklub er ikke hvem som helst.
Med 9 (!!) danske mesterskaber, og i øvrigt 18 henholdsvis sølv og bronze medaljer bag sig, befinder klubben sig i en situation, den ikke har prøvet ikke mange år.
Klubben har fostret hele 53 A-landsholdspillere, den seneste tilbage i 1993!
Klubben, der er 10 ældre end Odder IGF, har spillet flere store europæiske kampe, men da Odder kom på besøg, var der ikke meget snært af medaljer og internationale forhold denne iskolde og snefyldte skærtorsdag i Gladsaxe/Bagsværd!

Odder var godt med fra starten af kampen, og det unge Odderhold virkede som om det rystede Akademikerne.
Der skulle bare gå 8 minutter før at Odder kom foran på et indiskutabel straffespark, scoret sikkert af Malthe Boesen.

Odder kom også på 2-0 efter kampens flotteste angreb hvor, hvor eksekvatur og topscorer Marvin Laursen scorede sikkert.

FIGHT, KORT & NÆRKAMPE
Hvis man kan sige, at det blev en råskøn kamp, er dette nok udtrykket.
Der blev fightet af lyst fra begge sider, hvor det til tider kom til sin ret, at AB'erne var en smule mere rutinerede.
Alligevel bød Odders vævre spillere trods, og det resulterede jo også til 4 gule og 1 rødt kort til AB.

AB KOM IGEN
At AB kom lidt tilfældigt igen i de døende sekunder af 1.halvleg og ærgerligt, men vel også fortjent med en reducering.
Alle forventede så et massivt AB pres i 2.halvleg, men det udeblev.
Godt nok var AB's boldsikre spillere meget på bolden, og godt nok var der en overgang belejring af vores straffefelt, men helt farligt blev det aldrig!
Ravnen i målet (Michael Ravn) bliver bare bedre og bedre, og foran sig har han en solid garde, godt anført af Nikolaj Nielsen.
Alle Odderspillere fortjener et klap på skulderen for en flot arbejdsindsats under svære forhold, og cheftræner Bent Christensen, roste da også sine spillere efter kampen.
Der er ikke mange der får point(s) her, og vi levede varen i dag, mente Bent Christensen.
At spille, til tider lige op med en sværvægter som AB på deres hjemmebane aftvinger respekt, alle gjorde det godt, sluttede træneren.

ET GULT KORT FOR HOLDET
Det kan måske være svært at forsvare et overlagt frispark og gult kort til følge.
Men det viser ligesom lidt af Odderspillernes indstilling, også reserverne, at alle ville bidrage!
Med 2 minutter tilbage af den ordinære tid, kom Kristian Alvarez på bane i stedet for en skadet Marvin Laursen.
Kristian Alvarez første aktion var at bryde en AB omstilling hvor Odder kunne have tilspillet sig en stor chance. Og over en halv banelængde komme tilbage i Odders defensiv og trække et professionelt frispark i noget, der kunne være blevet en stor målchance, aftvinger respekt for den lille fighter!
Deres udsendte notarius skal ikke forsvare det lyserøde kort, men blot anerkende en vilje og kløgt til at hjælpe sit hold, og det blev vist her. (Se i øvrigt video, hvor hele sceneriet kan ses)

UAFGJORT, FLOT OG STOLT
Nu blev det så 2-2, og Odder er fortsat ubesejret i 2.divisions kvalrække.
Måske vil nogle være skuffede efter 2-2, når man har været foran 2-0. 
Men om et par påskedage, når sild og en enkel snaps har fundet vej til realismens alter, tror jeg alle vil være stolte af kampen og resultatet mod AB.
Næste kamp er 2.påskedag, når Odderbussen igen kører til København for at møde endnu en af de største traditionsklubber i Danmark, nemlig B93 København.
Kampen spilles på den gamle B1903 opvisningsbane i Gentofte, ja stedet hvor B1903 udspillede selveste BAyern München 6-2 i Europa-Cuppen for år tilbage!

Se sammendrag fra kampen her. 
Vi beklager udfald, hvor teknikken havde svære forhold i danske "forår".

Se sammendrag her.:
https://youtu.be/c_-9lxmUO9c

Luk