Menu

ODDER IGF FODBOLD LANDET I ANTALYA

image
OIGF PRESSE (MT)
19. februar 2018 kl. 06:29
Lang rejsedag slut - melder alt godt!

 

LANG REJSEDAG SLUT - OIGF LANDET I ANTALYA

ODDER IGF FODBOLD KLAR TIL TRÆNINGSLEJR
- Med godt 13-timers rejse i kroppen - heraf 4 timer i flyver, er Odder IGF Fodbolds 2.divisionshold her til aften landet på træningsanlægget i Antalya i Tyrkiet.
Det var nogle rejse-trætte spillere der fik et godt måltid mad på det rigtig gode hotel, inden man kunne gå på værelserne!
Alt er forløbet efter planen, fra da spillere og ledere klokken 05.30 i morges mødte op til morgenmad i bussen, til ankomsten i Tyrkiet!

SYDOVER MED GODT STILLE HUMØR
Det var tydeligt, at alle glædede sig til den endelige opstart på forberedelserne til den nye sæson, for som en sagde "det er nu vi kan mærke at vi skal i gang"!
Med rundstykker, frisk kaffe og godt "stille" humør, bevægede bussen sig til lufthavnen i Hamborg, hvor der var god tid til et blund og vågne op, efter en problemfri fart ned af den jyske sydmotorvej!

SAMMENHOLD, DU
Som sangskriveren, NANNA komponist af det kendte danske nummer "AFRIKA", har samme sangerinde også leveret et 80'r hit "Sammenhold, du"!
Og det er meget rammende den overskrift som kan bruges på de 32 spillere og ledere, der er i landet meget mod Syd.
For på ægte fællesskab maner, har spillerne denne gang lagt en stor sum i kassen til træningslejren.
Det giver fællesskab og en god følelse!

SUND BRIEFING FRA CHEFTRÆNEREN!
Efter spillerne var kommet på plads på det komfortable hotel, var der briefing ved cheftræner Bent Christensen.
Vi er her for at træne og udvikle os som spiller og hold, men vi må ikke glemme det sociale tilsnit, indledte Bent Christensen.
Vi skal passe på hinanden, hjælpe hinanden, og træder en ved siden af, står vi sammen, lød parolen fra træneren!
Programmet blev lagt fast. Et hårdt strømlinet program med træning, kamp, men tid til lidt fritid!

STORE KAMPE VENTER!
Som nævnt i et tidligere skriv, venter der jo Odder IGF Fodbold modstand af formentlig store dimensioner, når de 4-dobbelte Kirgisiske mestre FC ALYA møder Odder tirsdag eftermiddag, og torsdag når det Ukrainske storhold med europas største bryggeri i ryggen, FC OBOLON, er modstander for det unge Odderhold.

På et sportshotel, klasser over det forventede, møder vi andre hold fra hele Europa. Også danske hold er på det store hotel i Antalya, idet HB Køge, og Viborg fra 1.division også forbereder sig til den nye sæson.

FØLG MED HER PÅ FACEBOOK.
Langt de fleste indslag, reportager og interviews kommer online på vores facebookside "odderfodbold", og i begrænset grad her på vores officielle hjemmeside, hvor kampreferater fra kampene mod FC ALAY og FC OBOLON dog er at finde!
Imorgen håber vi at kunne gå LIVE online klokken 22.00 dansk tid, med et interview fra ANTALYA - på vores facebookside.

Klokken her lokalt har klokken passeret 24! 
Til forældre, kærester og andre interesserede kan Deres udsendte så berette, at alle sover smukt og stille på deres værelser.
I morgen kl 07.30 er vi på benene igen, og en hård dag venter med 2 træningspas her i ANTALYA.

oigf-presse@sport.dk
MT

Luk